Om Chris Poole
Chris Poole er komponist og en af Danmarks mest nyskabende, rytmiske fløjtenister. Kendt bl.a. fra sine solo-koncerter, har Chris Poole udviklet sin egen personlige stil, som hun udtrykker i sine improvisationer og fløjte-kompositioner. Hun udnytter hele spekteret af traditionelle og utraditionelle fløjtelyde i en forening af jazz, minimalisme, folk og ny kompo-sitionsmusik.
Chris danner duo med guitaristen Kasper Søeborg og klaverspilleren Marietta Wandall. Hun leverer også musik til flere af teater- og filmselskabet Visjoners produktioner.
Chris Poole kom til Danmark fra USA i 1975 og er blevet dansk statsborger. Hun har spillet i mange forskellige rytmiske orkester og komponeret og spillet musik til teater, film, og moderne danseteater. Chris Poole er uddannet fra det amerikanske rytmiske musik konservatorium Berklee College of Music. Hun var den første kvinde, der gennemførte solist-linien på Berklee og har bl.a. studeret hos Gary Burton, Andy McGee, Joe Viola og James Newton.
Musikken hun skrev og indspillede til en ny opsætning af The Lady from the Sea for Berkeley Repetory Theatre, San Francisco blev valgt som det bedste musikdramatiske værk i 1993.
Chris er også en erfaren underviser og tager gerne imod undervisnings opgaver. Hun er nævnt i Groves Dictionary of Women Composers (1995) og har desuden 4 CD'er og en CD-ROM ud i eget navn.
Du er velkommen til at kontakte Chris angående koncert engagementer og hun er desuden meget interesseret i at modtage bestillinger på ny musik til film, teater, dans, multimedie produktioner og lignende.